1. I forbindelse med viljesbestemte truster er reelle ejere alle følgende fysiske personer:
a) | stifterne |
b) | trustforvalterne |
c) | protektorerne, hvis sådanne findes |
d) | de begunstigede, medmindre artikel 59 eller 60 finder anvendelse |
e) | eventuelle andre fysiske personer, der udøver endelig kontrol over den viljesbestemte trust gennem direkte eller indirekte ejerskab eller på anden måde, herunder gennem en kæde af kontrol eller ejerskab. |
2. I forbindelse med andre juridiske arrangementer, som ligner viljesbestemte truster, er de reelle ejere de fysiske personer, som varetager stillinger, der svarer til eller ligner de stillinger, der er omhandlet i stk. 1.
3. Hvor juridiske arrangementer indgår i kontrolstrukturer med flere lag, og hvor en af de stillinger, der er anført i stk. 1, varetages af en juridisk enhed, er de reelle ejere af de juridiske arrangementer:
a) | de fysiske personer, der er anført i stk. 1, og |
b) | de reelle ejere af de juridiske enheder, der varetager enhver af de stillinger, der er anført i stk. 1. |
4. Senest den 10. oktober 2027 meddeler medlemsstaterne Kommissionen en liste over typer af juridiske arrangementer, som ligner viljesbestemte truster, som er reguleret i national ret.
Meddelelsen ledsages af en beskrivelse af:
a) | disse juridiske arrangementers form og grundlæggende egenskaber |
b) | den procedure, efter hvilken disse juridiske arrangementer kan oprettes |
c) | proceduren for adgang til grundlæggende oplysninger og oplysninger om reelt ejerskab vedrørende disse juridiske arrangementer |
d) | de websteder, hvor de centrale registre, der indeholder oplysninger om de reelle ejere af disse juridiske arrangementer, kan konsulteres, og kontaktoplysninger for de enheder, der er ansvarlige for disse registre. |
Meddelelsen skal også ledsages af en begrundelse med angivelse af grundene til, at medlemsstaten anser de anmeldte juridiske arrangementer for at ligne viljesbestemte truster, og hvorfor den konkluderede, at andre juridiske arrangementer, der reguleres i dens ret, ikke ligner svarer til viljesbestemte truster.
5. Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt vedtage en liste over typer af juridiske arrangementer reguleret af medlemsstaternes ret, som bør være omfattet af de samme krav til gennemsigtighed vedrørende reelt ejerskab som viljesbestemte truster, ledsaget af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, andet afsnit. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 86, stk. 2.