1. Udbydere af kryptoaktivtjenester identificerer og vurderer risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med overførsler af kryptoaktiver, der er rettet mod eller stammer fra en selvhostet adresse. Udbydere af kryptoaktivtjenester indfører med henblik herpå interne politikker, procedurer og kontroller.
Udbydere af kryptoaktivtjenester træffer afbødende foranstaltninger, der står i et rimeligt forhold til de identificerede risici. Disse afbødende foranstaltninger skal omfatte en eller flere af følgende:
a) | indførelse af risikobaserede foranstaltninger, der skal identificere og kontrollere identiteten af ordregiveren eller ordremodtageren af en overførsel fra eller til en selvhostet adresse eller en sådan ordregivers eller ordremodtagers reelle ejer, herunder gennem anvendelse af tredjeparter |
b) | krav om yderligere oplysninger om kryptoaktivernes oprindelse og bestemmelsessted |
c) | gennemførelse af øget løbende overvågning af transaktioner med en selvhostet adresse |
d) | enhver anden foranstaltning til at afbøde og styre risiciene for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme samt risikoen for manglende gennemførelse og omgåelse af målrettede finansielle sanktioner. |
2. Senest den 10. juli 2027 udsteder AMLA retningslinjer for at specificere de i stk. 1 omhandlede afbødende foranstaltninger, herunder:
a) | kriterierne og formerne for identifikation og kontrol af identiteten af ordregiveren eller ordremodtageren af en overførsel fra eller til en selvhostet adresse, herunder gennem anvendelse af tredjeparter, under hensyntagen til den seneste teknologiske udvikling |
b) | kriterier og midler til kontrol af, om den selvhostede adresse ejes eller kontrolleres af en kunde. |