1. Kommissionen identificerer tredjelande med væsentlige strategiske mangler i deres nationale ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og udpeger dem som »højrisikotredjelande«.
2. Med henblik på at identificere tredjelande som omhandlet i denne artikels stk. 1 bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 85 for at supplere denne forordning, hvis:
a) | der er identificeret væsentlige strategiske mangler i tredjelandets retlige og institutionelle ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme |
b) | der er identificeret væsentlige strategiske mangler med hensyn til effektiviteten af tredjelandets system for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme med hensyn til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme eller i dets system til vurdering og afbødning af risici for manglende gennemførelse eller omgåelse af FN’s finansielle sanktioner i forbindelse med proliferationsfinansiering |
c) | de væsentlige strategiske mangler, der er identificeret i henhold til litra a) og b), er af vedvarende karakter, og der ikke er truffet eller træffes nogen foranstaltninger for at afbøde dem. |
Disse delegerede retsakter skal vedtages inden for 20 kalenderdage fra, at Kommissionen har forsikret sig om, at kriterierne i første afsnits litra a), b) eller c) er opfyldt.
3. Med henblik på stk. 2 tager Kommissionen hensyn til opfordringer til anvendelse af skærpede kundekendskabsprocedurer og yderligere afbødende foranstaltninger (»modforanstaltninger«) fra internationale organisationer og standardsættere, som har kompetence på området for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, samt til relevante evalueringer, vurderinger, rapporter eller offentlige erklæringer, som er udarbejdet af disse.
4. Hvis et tredjeland identificeres i overensstemmelse med de i stk. 2 omhandlede kriterier, anvender forpligtede enheder de kundekendskabsprocedurer, der er omhandlet i artikel 34, stk. 4, for så vidt angår de forretningsforbindelser eller lejlighedsvise transaktioner, som involverer fysiske eller juridiske personer fra det pågældende tredjeland.
5. Den i stk. 2 omhandlede delegerede retsakt skal blandt de modforanstaltninger, der er opført i artikel 35, angive de specifikke modforanstaltninger, der afbøder specifikke risici, som hidrører fra hvert højrisikotredjeland.
6. Hvis en medlemsstat identificerer en specifik risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, der hidrører fra et tredjeland, som Kommissionen har identificeret i overensstemmelse med kriterierne i stk. 2, og som ikke er omfattet af de i stk. 5 omhandlede modforanstaltninger, kan den kræve, at forpligtede enheder, der er etableret på dens område, anvender specifikke supplerende modforanstaltninger til at afbøde de specifikke risici, der hidrører fra det pågældende tredjeland. Den identificerede risiko og de tilsvarende modforanstaltninger meddeles Kommissionen senest fem dage efter anvendelse af modforanstaltningerne.
7. Kommissionen gennemgår regelmæssigt de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter for at sikre, at de specifikke modforanstaltninger, der er identificeret i henhold til stk. 5, tager hensyn til ændringerne i tredjelandets ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og at de står i rimeligt forhold til og er tilstrækkelige i forhold til risiciene.
Efter at have modtaget en meddelelse i henhold til stk. 6 vurderer Kommissionen de modtagne oplysninger for at fastslå, hvorvidt landespecifikke risici påvirker integriteten af Unionens indre marked. Hvis det er relevant, reviderer Kommissionen de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter ved at tilføje de nødvendige modforanstaltninger for at afbøde disse yderligere risici. Hvis Kommissionen finder, at de specifikke supplerende foranstaltninger, som en medlemsstat har anvendt i henhold til stk. 6, ikke er nødvendige for at afbøde de specifikke risici, der hidrører fra det pågældende tredjeland, kan den ved hjælp af en gennemførelsesretsakt beslutte, at medlemsstaten skal bringe den specifikke yderligere modforanstaltning til ophør.