Inden en forpligtet enhed etablerer en forretningsforbindelse eller gennemfører en lejlighedsvis transaktion, forsikrer den sig om, at den forstår dens formål og tilsigtede beskaffenhed. Med henblik herpå indhenter den forpligtede enhed om nødvendigt oplysninger om:
a) | formålet og den økonomiske baggrund for den lejlighedsvise transaktion eller forretningsforbindelsen |
b) | det anslåede beløb for de påtænkte aktiviteter |
c) | midlernes oprindelse |
d) | midlernes bestemmelsessted |
e) | kundens erhvervsaktivitet eller erhverv. |
Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), indhenter forpligtede enheder, der er omfattet af artikel 74, oplysninger med henblik på at fastslå, om den tilsigtede anvendelse af varer af høj værdi omhandlet i nævnte artikel er til kommercielle eller ikkekommercielle formål.